Er du klar til forandring?


Ønsker du at genfinde indre ro, balance og mere energi?
Så er Reiki healing måske noget for dig.
Reiki er en rolig og fordybende healing, til dig der ønsker at fjerne tankemylder, slippe stress, få ro, fornyet energi og lyset tilbage i dit liv.

Jeg tilbyder reiki healing på fineste vis, stille rolig, i min praksis på en gård omgivet af smuk natur. Reiki healing er en blid energihealing, hvor jeg fungere som kanal for energien. Energien strømmer ufiltreret gennem mig og videre til dig, der hvor du har mest brug for healing.


Hvordan?

Du lægger dig til rette på briksen – fuldt påklædt, med tæppe, så du føler dig kærligt omsluttet. Jeg placerer mine hænder let på din krop i en række positioner.

Mens jeg holder hænderne, mærker du måske varme, kulde, prikken, let tryk eller dyb ro indeni. Nogle ser farveflimrende lys, har blide tanker eller sover. Det varierer fra person til person og fra gang til gang.



stien mod lyset

Hvad kan du få ud af reiki healing:


Dyb afslapning og stressreduktion

Mange mærker, at spændinger slipper i både krop og sind allerede under første behandling. Det føles som en blid pause fra hverdagens forventninger og stress, hvor du kan “lande” i dig selv og finde ro.

 

Bedre søvn
Ro i nervesystemet fører ofte til mere uforstyrret søvn. Flere klienter fortæller, at de sover dybere og vågner udhvilede, når de kombinerer Reiki med gode søvnrutiner.

 

Emotionel balance

Reiki kan løsne op for gamle følelser, sorg eller bekymringer, du måske bærer rundt på. Mange oplever større klarhed, indre fred og et løft i humøret.

 

Øget nærvær og selvindsigt

Når du kobler fra hovedets tankemylder og tuner ind på kroppen, opstår der ofte en fin følelse af forbundethed med dig selv. Det kan inspirere til nye indsigter og kreative løsninger på udfordringer.

 

Styrket immunforsvar

Ved at reducere stress og fremme dyb afslapning understøtter Reiki kroppens naturlige evne til at bekæmpe infektioner og genoprette balance.

 

Støtte under andre behandlinger

Hvis du er i gang med medicinsk eller terapeutisk behandling, kan Reiki være en blid støtte.

 

Energi og overskud

Efter en Reiki-session oplever mange en fornyet energi og mere livsglæde i hverdagen – som om batterierne er ladet op.


Smertelindring

Kroniske smerter og akutte påvirkninger (f.eks. hovedpine eller spændinger) kan aftage under eller efter en session. Reiki hjælper kroppen med at fremme egen helingsproces.

 

For alle

Reiki er blidt og smertefrit. Det kan gives til alle aldersgrupper, under graviditet og i kombination med andre behandlinger.

Reflektionen af januar solens stråler

Reiki healing


En session varer 60 min - 1200 kr. 
Åbningstilbud: 800 kr.

En gratis afklarende samtale 15 min.

Har du spørgsmål til healingen eller forespørgsel om ledige tider, så er du velkommen til at ringe eller sende en sms på 45808013.

"Filippas healing er både kraftfuld og blid på samme tid. En vidunderlig ting at give sig selv, hvis man ønske ro, velvære og balance kan klart anbefales"


— Nynne

Jeg gik derfra lettere, mere forankret og taknemmelig for den oplevelse


At ligge på en briks under åbne trækroner en tidlig forårsdag var en helt særlig oplevelse. Solen brød forsigtigt gennem de spæde grønne blade, og fuglene sang deres livsglade melodier omkring mig. Allerede da jeg lagde mig, mærkede jeg en ro brede sig. Healeren Filippa arbejdede nærværende og intuitivt, med hænder der føltes som en forlængelse af naturens egen energi. Varmen fra berøringen og den friske luft omkring mig skabte en følelse af at høre til – som om jeg blev forbundet både indadtil og udadtil på samme tid. Jeg kunne mærke spændinger løsne sig, ikke kun fysisk, men også i sindet. Det var en blid, men dybtgående healing, hvor alt – lyset, lydene, vinden og de healende hænder – smeltede sammen til én helhed. Jeg gik derfra lettere, mere forankret og taknemmelig for den oplevelse. Længe efter var mit energiniveau meget højere end det plejede at være. TAK.


Varmeste anbefalinger herfra - Nicoline

The Poet’s GardenDate: 1888  Artist: Vincent van Gogh

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om Reiki

Skal man tro på eller være spirituel for at få gavn af Reiki?

Nej, det behøver man ikke. Reiki kræver hverken tro eller spirituel overbevisning. Energien arbejder uanset – det handler ikke om, hvad du tror på, men om at være åben for at tage imod. Jeg har haft både skeptikere og spirituelt nysgerrige på briksen, og mange mærker ro, balance, varme og lindring, uanset deres baggrund.

Det eneste, der kræves, er et åbent sind og viljen til at tage imod.

Er der videnskabelig dokumentation for Reiki?

Der findes studier, som peger på positive effekter af Reiki – f.eks. i forhold til stressreduktion, smerte, søvn og afslapning – men forskningen er stadig begrænset og ofte ikke omfattende nok til at konkludere entydigt. Mange af mine klienter oplever en klar forskel og en tydelig forbedring i deres velvære, nogle beskriver det som at få en pause fra hovedet, andre som at komme hjem i sig selv. Det vigtigste for mig er, at hvad du selv oplever har en værdi.

Hvor tit bør man få/modtage Reiki-healing?

Det afhænger helt af dine behov. Nogle har glæde af en enkelt session nu og da for at genfinde roen, mens andre vælger et forløb med jævne mellemrum – f.eks. en gang om ugen eller hver anden uge – især hvis de står i en udfordrende livsfase og især hvis de går igennem noget svært fysisk eller følelsesmæssigt. Der er ikke noget "rigtigt" – du mærker selv, hvad du har brug for. Det vigtigste er at lytte til din krop og intuition. Jeg vejleder dig gerne og ellers kom, når kroppen eller hjertet kalder.

Kan Reiki erstatte medicinsk behandling?

Nej. Reiki er et supplement. Reiki kan støtte kroppen i dens naturlige helingsproces give ro under sygdom eller hjælpe med at finde balance – men det erstatter aldrig lægefaglig hjælp.

Jeg anbefaler altid at følge lægens råd og bruge Reiki som et blidt og støttende værktøj ved siden af.

Er du klar til forandring?

Genfinde indre ro, balance og mere energi?


Har du brug for at vide mere?

 
 
 
 
 

Om Stille Rolig:

Jeg har startet Stille Rolig med ønsket om at hjælpe endnu flere til at genfinde ro og balance i deres liv. Jeg hedder Filippa Jakobe Grønhøj Asved og er uddannet reiki healer i 2 grad, i den traditionelle Reiki, Usui Shiki Ryoho hos Myanne luxn og Christin Bjergbakke

Min baggrund er kreativ og snørklet, med indretning, digitalt design, blomster og  kommunikation. Min interesse for healing og Reiki kom efter et ophold i England på

Arthur Findlay College (Medieskab og spirituelle evner) hvor nye muligheder åbnede sig for mig.

george hitchcock, the annunciation, 1887

The meaning of life is to find your gift. The purpose of life is to give it away

-Pablo Picasso

Privatlivspolitik

OK
unsplash